×
×

Forhøjet risiko for KOL

Resultaterne af et stort dansk studie viser, at mænd i bygge- og andlægsbrancen har en større risiko for at få KOL end andre erhvervsaktive mænd.

Studiet fra arbejds- og miljøteknisk afdeling på Bispebjerg Hospital har undersøgt om bygge- og anlægsarbejdere har en øget risiko for at få KOL sammenlignet med andre erhvervsaktive mænd.

- På baggrund af registerdata har vi undersøgt, hvor mange mandlige bygge- og anlægsarbejder, der bliver hospitaliseret med KOL, og sammenlignet det med antallet for andre erhvervsaktive mænd. Vi har kigget på tre perioder, og det viser sig overordnet, at mænd ansat på byggepladser har større risiko for at få KOL, siger overlæge på arbejds- og miljømedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital og en af forskerne bag studiet, Lilli Kirkeskov, til dagensmedicin.dk

I følge artiklen kunne der være to overordnede årsager til, at bygge- og anlægsarbejdere har øget risiko for KOL - dels mangeårig udsættelse for støv, og dels, at nogle bygge- og anlægsarbejder har haft svært ved at holde op med at ryge.

65.000 danskere har arbejdsrelateret KOL
I dag lever 65.000 danskere med KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom, hvor et forurenet arbejdsmiljø har været en stærkt medvirkende faktor. Tobaksforurenet luft og støv på arbejdspladsen øger risikoen for sygdom, men det er kombinationen af partiklerne, der er særlig farlig for lungesundheden. Mennesker, der ryger, og er udsat for støv i arbejdsmiljøet, har altså en meget forhøjet risiko for at udvikle alvorlig lungesygdom.

- Desværre ved vi, at der fortsat er mennesker, som udsætter deres lunger for en negativ påvirkning på arbejdspladsen hver eneste dag. Der skal derfor bevares et vågent øje på arbejdsmiljøet og løbende arbejdes på at minimere risici for lungerne og helbredet generelt, siger direktør i Danmarks Lungeforening, Anne Brandt.

Læs mere
Luft og miljø
Arbejdsmiljø
Projekt Friske Forsyninger i to forsyningsvirksomheder

Spørg vores rådgivere om luft og miljø

Læs hele artiklen Bygge- og anlægsarbejdere har forhøjet risiko for KOL www.dagensmedicin.dk
Læs også mere hos Selskab for mænds sundhed