×
×

Frygt for tuberkulose

Siden september er knap 80.000 flygtninge rejst op gennem Europa til fods, med bus og med tog og er havnet i Danmark.

I dag tilbydes asylansøgere en medicinsk samtale. Men det er langt fra godt nok, mener overlæge og lungemediciner Niels Seersholm.

Mange af dem er rejst fra flygtningelejre og lande i krig, og det kan betyde, at smitsomme sygdomme som for eksempel tuberkulose begynder at sprede sig i Danmark.

Derfor anbefaler Niels Seersholm, at alle flygtninge og asylansøgere skal undersøges for netop tuberkulose, når de ankommer. Det skriver Danske Bioanalytikeres fagblad.

- Det burde være obligatorisk for alle flygtninge og asylansøgere at blive undersøgt for tuberkulose, når de kommer til Danmark, siger Niels Seersholm, der er ledende overlæge på Lungemedicinsk Afdeling på Gentofte Hospital til DR Nyheder.

Læs Overlæge: Alle flygtninge og asylansøgere bør undersøges for tuberkulose dr.dk

I Lungeforeningen bakkes Niels Seersholms argumenter op.

- De fleste danskere tror, at vi udryddede tuberkulose for omkring 100 år siden, og det gjorde vi også stort set i Danmark, men siden er den krøbet tilbage bl.a. via udsatte befolkningsgrupper, siger dirketør Anne Brandt.

I følge Lungeforeningen kan smitten begrænses, hvis man opdager sygdommen i tide.

- Men det kræver, at man undersøges på et så tidligt tidspunkt, at de smittede ingen symptomer har og derfor heller ikke kan smitte andre, siger Anne Brandt.

Læs Overlæge: Flygtninge bør undersøges for tuberkulose på dagensmedicin.dk

MERE INFO
Lungeforeningen følger udviklingen på tuberkuloseområdet tæt, og foreningens forskningsfond har gennem årerne støttet flere forskningsprojekter om tuberkulose. Læs også om vores historie.

Lungeforeningen udgiver en pjece om tuberkulose på dansk, som du kan bestille eller downloade. Du kan også downloade pjecen "Tuberkulose i Grønland" på dansk og grønlandsk.

Emner: