×
×

Nej tak til røg i biler med børn

Det er blevet besluttet, at det ikke længere er lovligt at ryge i biler i England og Wales, hvis der er børn til stede.

Hvis den nye lov bliver brudt, risikerer man en bøde på, hvad der svarer til ca. 500 danske kroner.

Børnelunger er ekstra sårbare
Den samme slags lovgivning er set før både i USA og Australien. Formålet er røgforurenet luft, der i en bil, så vel som i hjemmet, kan forårsage skade på børns luftveje og lunger, fordi man som barn er ekstra sårbar.

Lungeforeningen mener derfor, at lovgivning kunne være et skridt i den rigtige retning, når det kommer til at beskytte børn i mod udsættelse for røg og derfor mod følgesygdomme så som fx astma og bronkitis.

- Børns luftveje, lunger og andre organer er ikke færdigudviklede. Derfor er deres forsvarssystem mod kemiske stoffer anderledes end hos voksne, og derfor må vi tage alle midler i brug for ikke at udsætte børn og unge for røg, siger Lungeforeningens direktør Anne Brandt.

Spørgsmålet er så om en lignende lov ville blive godtaget i Danmark. Ifølge en undersøgelse foretaget af Altinget i januar 2015 er hele 69 procent enige i, at det er en god idé at forbyde rygning i biler, når der er børn til stede.

Men hos de danske politikere er der ikke flertal for en eventuel lovgivning om røg i biler med børn.

Læs også Danskerne vil forbyde rygning i biler med børn på altinget.dk              

Læs mere
Astma og børn
Børn er ekstra sårbare
Børns ret til hjem uden tobaksrøg
E-damp forbydes til børn og unge