×
×

Karrysild med æg, æble og karse



Med et godt glas marinerede sild er det virkelig nemt at lave de her lækre karrysild, som ud over en dejlig dressing byder på æg, æbler og karse.

Tilberedningstid: Ca. 20. min. 
Opskriften er beregnet til 6 personer 

Opskrifter, styling og foto: Lone Kjær

Energi pr. person (ved beregning med mayonaise og creme fraiche 18%) 1700 kj/ 400 kcal. Kulhydrat 35 g, protein 12 g, heraf 7 g mættet fedt. Frugt og grønt per. person: ca. 25 g 

Du skal bruge:

Karrysild

  • 2 æg
  • 2 dl creme fraiche 18% (brug skyr 0,2 %, hvis du vil lave en fedtreduceret/mager udgave)
  • 1 lille bundt dild
  • 1 spsk. stødt karry
  • Flagesalt og peber
  • 1 rødløg
  • 1 æble
  • 300 g marinerede sild

Tilbehør

  • 6 skiver fuldkornsrugbrød (tynde skiver til dig med lille appetit)
  • 1 bakke karse

Fremgangsmåde:

Kog æggene i ca. 10 min. Imens tilberedes karrycremen.

Rør mayonnaise med creme fraiche, hakket dild og karry. Smag cremen til med flagesalt og peber.

Pil løget og hak det fint. Skær æblet i kvarte. Fjern kernehus og skær æblet i små tern.

Afkøl æggene og pil dem. Hak æggene. Skær sildefileterne i mundrette stykker. Vend forsigtigt karrycreme med løg, æble og sild.

Servering
Top rugbrødet med karrysild med æg og æble. Drys masser af karse over, og krydr med salt og peber.

 

TIP
Sildene holder sig fint i flere dage, hvis de opbevares i en beholder med låg. 

 

Få flere lækre og nærende opskrifter
Som medlem af Lungeforeningen får du bladet Lungenyt 4 gange om året. I hvert nummer af bladet får du to lækre opskrifter, som er særligt udviklet til dig med en lungesygdom. Opskrifterne er udviklet af madskribent Lone Kjær.

 
Sundhedsfaglig redaktør: 
Lone Kjær, madskribent
Sidst opdateret: 
17-03-2023