Lungeforeningen: Hvad er åndenød, og hvordan føles det? | Lungeforeningen
×
×

Lungeforeningen: Hvad er åndenød, og hvordan føles det?

Printer-friendly version

I Lungeforeningens rådgivning oplever vi mennesker, som spørger ind til hvad åndenød er, og hvordan det føles. Åndenød, kortåndehed og forpustelse er alle forskellige udtryk for den samme følelse af, at mangle eller at skulle kæmpe/hive efter vejret, for at få luft nok -  om end det er meget subjektivt og derfor føles forskellig fra menneske til menneske.

Åndenød kan inddeles efter de situationer, hvor symptomerne opstår: Funktions, tale- og hvile åndenød. Vi kender alle sammen til funktionsåndenød, når vi har dyrket sport eller løbet hurtigt efter bussen. Men for nogle, vil en tilsvarende åndenød kunne opleves ved mindre fysisk aktivitet, som for eksempel gang hen ad en lige vej eller ved at tage dit tøj på. Det er også funktionsåndenød.

Hvis man derimod oplever at mangle luft/bliver forpustet, når man taler, så kalder man det tale-åndenød. Har man samme fornemmelse selv om man slapper af eller blot sidder i en stol og laver ingenting, er der tale om hvile-åndenød.

Åndenød kan give anledning til mange tanker og følelser. Især, hvis man ikke tidligere har været vant til at opleve åndenød. Det kan medføre en panisk følelse i kroppen, når man ikke kan trække vejret ordentligt. Nogle mennesker mærker angst, og begynder ubevidst at trække vejret hurtigere (også kendt som hyperventilation), hvilket som oftest vil forstærke følelsen af åndenød.

Det er derfor vigtigt, når man oplever åndenød eller lufthunger, at man forsøger at kontrollere den bedst muligt, enten ved at tage langsomme og dybe vejrtrækninger, få frisk luft eller for eksempel gøre brug af mindfulness og meditation.  

Rent fysisk kan åndenøden føles forskelligt fra menneske til menneske. Nogle beskriver det, som en ubehagelig følelse - at der står en elefant på brystkassen. Andre mærker hurtig puls og kraftige hjerteslag. Man kan også opleve at få smerter i brystmuskulaturen (da dine vejrtrækningsmuskler er på overarbejde).

Til dig som er lungesyg, er åndenød ikke nødvendigvis en ny følelse, men i disse tider er det ekstra vigtigt, at du lytter til din krop. Oplever du forværring i din sygdom, er det vigtigt, at du kontakter din egen læge.

 

Følg vores råd og videoguides til at få styr på din åndenød og vejrtrækning:

Besværet vejrtrækning? | Lungeforeningen
PEP-fløjte & åndenød
Sådan passer du på dine lunger - tak til Århus Universitets Hospital, for udvikling af video.

 

Ved indlæggelse

Hvad sker der, hvis jeg bliver så dårlig af Corona-virus, at jeg skal indlægges på et hospital?

Bliver du smittet med Corona-virus og får svære symptomer som høj feber og åndenød, kan det blive nødvendigt, at du skal indlægges på et hospital. Bliver man hentet i en ambulance, vil man formentlig opleve at redderne/paramedicinerne måler et hjertekardiogram (EKG), dit blodtryk og din iltmætning. 

Det kan også være, at du får ilt i ambulancen, hvis det vurderes, at du mangler ilt i kroppen. Når du bliver modtaget på hospitalet, vil sygeplejersken spørge ind til din sygehistorik og tage nogle prøver på dig. Igen vil du få målt dit blodtryk og din iltmætning. Du vil også få foretaget et røntgenbillede af dine lunger, for at se om du har en lungebetændelse og måske modtage behandling.

Mennesker, som indlægges med Corona-virus, kan opleve åndenød og eventuelt iltmangel. Iltmangel kan bedst vurderes i en særlig blodprøve, som hedder en arteriepunktur (a-punktur). Denne prøve tages oftest på indersiden af håndledet, og den kan fortælle, hvordan du ilter dit blod, og hvordan dine indre organer klarer sygdommen. Den kan også fortælle om lungerne kommer ordentlig af med affaldsstoffer, som eksempelvis kuldioxid. Sådan en blodprøve, kan godt gøre lidt ondt, men den er rigtig vigtig, for at man kan give den rigtige behandling. Hvis du har behov for ilt, vil du få en dette tilført via en plastikslange i næsen eller måske via en plastikmaske henover næse og mund.

Næsten alle, som indlægges, får lagt et drop (PVK – Perifært vene kateter), som ved behov kan bruges til at give væske og medicin i. Ved væskemangel gives der som regel saltvand. Det er vigtigt at få rigeligt med væske når man har feber.

Nogle af de mennesker, som indlægges med Corona-virus bliver så dårlige, at de har behov for at komme på intensiv afdeling. På intensiv afdeling kan man hjælpe med at behandle og at holde tæt kontrol med blodtrykket, hvis det har tendens til at falde, fordi kroppen er så påvirket af infektionen. Man kan også hjælpe med at lette vejrtrækningen med forskellige maskiner, hvor respiratoren er den mest anvendte. En respirator kan hjælpe med at holde dine luftveje åbne og frie for slim og andre ting, som kan genere lungerne.

Den kan også hjælpe med at blæse luft ned i lungerne, hvis man har problemer med at trække vejret selv, og til at man får luften ud af lungerne igen. Man bliver som hovedregel bedøvet/holdt kunstigt sovende med medicin, mens man er tilsluttet en respirator.

Læs mere i pjecen: ”Når du bliver indlagt med en lungesygdom?”

På vores rådgivningsside på lunge.dk, har vi samlet en oversigt, med spørgsmål og svar angående Corona-virus.

 

Tilbage til lunge.dk/corona

Sidst opdateret: 
08-04-2020