Som pårørende til en syg kan man hurtigt blive belastet af gøremål og bekymringer. Det kan i perioder føles overvældende og svært. I de perioder kan det også være svært at mærke og skabe rum til sine egne behov, og derfor glemmer mange sig selv. Det er både usundt og uhensigtsmæssigt. Her giver psykoterapeut Annette Aggerbeck sine bud på konkrete værktøjer til at passe bedre på sig selv som pårørende.
Annette Aggerback, psykoterapeut MPF, specialist i skriveterapi, journalist DJ og cand.jur.
Når du er pårørende til en syg, er der ofte mange ting, som du skal forholde dig til.
En ting er sygdommen i sig selv, indlæggelser, medicin, fremtidsudsigter og den syges velbefindende og livskvalitet.
En anden er omgivelserne, fx familien, vennerne og arbejdet. Og så er der økonomi og hverdagen – hvordan får du det hele til at hænge sammen?
Der er pårørende, som arbejder, og som både skal tage sig af det derhjemme, den syge og sit arbejde. Det kan være meget belastende.
Men også selvom man ikke arbejder, kan man blive belastet af de praktiske opgaver og bekymringer, fortæller Annette Aggerbeck, psykoterapeut MPF, specialist i skriveterapi, journalist DJ og cand.jur.
Derfor skal du huske dig selv
En undersøgelse fra 2015 blandt 1.150 pårørende foretaget af Foreningen Pårørende i Danmark har vist, at næsten hver femte pårørende rammes af en kronisk sygdom.
Den viste også, at omkring halvdelen føler sig nedtrykt eller deprimeret. 38% har søvnbesvær, mens 36% har stress på grund af rollen som omsorgsperson.
Selvom undersøgelsen ikke er helt ny, viser den noget om, hvilke konsekvenser det kan have at være pårørende, hvis ikke man passer på sig selv.
Derfor er det vigtigt at stoppe op, før man som pårørende når dertil, hvor det påvirker helbredet negativt.
Det er en væsentlig grund til, at Annette Aggerbeck her giver værktøjer, som erfaringsmæssigt kan medvirke til, at man bliver bedre til at tage vare på sig selv.
Hvordan man får skabt et pusterum, og hvad man har brug for som pårørende er individuelt, men måske kan nogle af disse værktøjer virke for netop dig.
RÆK UD EFTER HJÆLP
Som pårørende kan man blive irriteret, når andre siger: Husk at passe på dig selv.
Irritationen opstår ofte, fordi man oplever, at de ingen idé har om, hvordan ens hverdag er.
Derfor kan man komme til at virke afvisende, når andre tilbyder deres hjælp. Men hvis man skal skabe et frirum til sig selv, er man nødt til at lære at række ud og bede om hjælp, siger Annette Aggerbeck og understreger, at det er vigtigt med pauser i hverdagen.
Selv korte pauser kan gøre underværker for dit velbefindende. I første omgang er det vigtigt at finde ud af, hvordan du kan få aflastning.
Øv dig i at bede om hjælp, fx ved at spørge, om en ven vil komme og være sammen med den syge et par timer, mens du laver noget, du holder af, foreslår Annette Aggerbeck.
MÆRK DIG SELV
Hvis du skal tage dig godt af dig selv, er du nødt til at mærke, hvordan du har det.
Det er Annette Aggerbecks erfaring, at nogle pårørende har modstand over for at mærke efter, fordi de er bange for at blive oversvømmet af følelser.
Det kan hjælpe at se på følelser som bevægelser, der kommer og går, ligesom bølger på et hav. Hvis du undertrykker dine følelser, kan det få den effekt, at de forstærkes.
Det kan sammenlignes med at holde en badebold under vandet. På et tidspunkt har du ikke kræfter til det længere, og så springer bolden (læs: følelserne) op med stor kraft.
Så tillad dig at mærke dine følelser, for du kan bruge dem som kompas til at navigere efter, fordi de fortæller os om vores behov, siger Annette Aggerbeck.
SÆT ORD PÅ, HVORDAN DU HAR DET
Det er vigtigt at sætte ord på dine følelser. Du kan både tale med andre om, hvordan du har det, og du kan skrive om det. Undersøgelser viser, at begge dele har god effekt på helbredet.
Tal fx med en ven, du fornemmer, vil lytte til dig. Når du sætter ord på dine følelser, bliver de også lettere at håndtere. Det er ikke alle, der føler sig forstået af de mennesker, som de har omkring sig, og det kan være en hindring i forhold til at tale med dem.
Som pårørende kan man godt opleve, at andre ikke forstår den situation, som man står i. Og det gør de måske heller ikke, for man skal nok have været pårørende for helt at forstå, hvordan det er. Det betyder, at man godt kan føle sig alene. Og det kan føre til, at man isolerer sig, forklarer Annette Aggerbeck.
Når man isolerer sig, uddyber Annette Aggerbeck, kan det både handle om den manglende forståelse fra andre, men også om, at man ikke har overskud til at være social. Hvis man savner nogen at tale med, anbefaler hun at deltage i grupper med andre pårørende.
SKRIV ALLE SLAGS TANKER NED
Som pårørende kan der være mange tanker, der fylder, og som gør det svært at falde i søvn. Du kan have såkaldte ”forbudte” tanker, hvor du kan føle skam eller have dårlig samvittighed over at tænke det, du tænker.
Vi har alle den slags tanker, som især kan opstå, når vi er pressede. Det kan hjælpe at skrive om tankerne, hvis du synes, at de er svære at tale med andre om, fordi du frygter, at andre vil dømme dig, forklarer Annette Aggerbeck.
Find et stykke papir og en pen, og sæt dig og skriv, inden du går i seng. Tøm hovedet for tanker. Skriv alt, hvad du mærker i kroppen, og hvad føler du lige nu. Der er ingen, der skal se det.
Du kan starte med at gøre det i fem minutter, og så kan du gradvist øge den tid, du bruger. Der er erfaring for, at man sover bedre, hvis man har skrevet, før man går i seng, fortæller Annette Aggerbeck.
Pårørendekonsulent
Mange kommuner har en pårørendekonsulent, som du gratis kan kontakte.
Tjek på din kommunes hjemmeside, om det er noget, de tilbyder.
Pårørende til en pårørende
- Tilbyd din hjælp
Som pårørende kan det være svært at bede om hjælp. Så en god idé til dig, som gerne vil støtte en pårørende, er at være meget konkret i dit tilbud. Sig fx: ”Vil det være en hjælp, hvis jeg laver aftensmad, som du kan have i fryseren?” - Spørg ind til den pårørende
Foreslå, at l fx går en tur, hvor du så spørger den pårørende om, hvordan vedkommende har det. - Lyt
Det kan være en kæmpe gave for den pårørende, hvis du vil lytte uden at komme med gode råd uopfordret. Lyt og giv plads.