Vi har bedt Morten Schrøder, der er børnelæge på Rigshospitalet, om at svare på spørgsmål fra forældre til børn med lungesygdom. 

 

SKOLE OG CORONARESTRIKTIONER
Lægerne siger, at vores lungesyge dreng godt må komme i skole. Men jeg er usikker på, om de andre forældre i klassen er lige så opmærksomme på, at børnene skal overholde corona-restriktionerne, som vi er. Bør vi klage? Eller holde ham hjemme?

Det er en svær situation, og jeg kan godt forstå jeres tanker og bekymring. Her er et par overvejelser fra min side: Den første, vigtige og gode nyhed er, at vi endnu ikke har set, at børn med kroniske lungesygdomme (eller andre kroniske sygdomme, for den sags skyld) bliver særligt syge af corona. Lungebørnene kan selvfølgelig få sygdommen som alle andre, men vi har ikke oplevet, at de kronisk syge lungebørn bliver så syge, at de bør indlægges pga. corona, og slet ikke så syge, at de kræver intensiv pleje. Deres grundtilstand forværres heller ikke, hvis de får sygdommen. I forhold til de andre børn og corona-forholdsregler, så er det nok rigtigt, at de raske børn og deres familier ikke er lige så gode til at overholde retningslinjerne som lunge-familier. Incitamentet til at håndhæve begrænsninger, og det bøvl som det betyder, er simpelthen mindre.

Om I skal holde jeres barn hjemme er et svært spørgsmål, men i udgangspunktet vil jeg sige nej. Dette af to hovedgrunde: 1. Som sagt, har vi ikke set lungebørn bliver alvorligt syge af corona. 2. En yderligere social isolation af lungebarnet er på ingen måde ønskværdigt. Slutteligt, en klage tror jeg ikke, der kommer noget ud af - dels bliver det svært at ’føre sag og bevise’, dels er en konstruktiv dialog altid at foretrække.

 

A S T M A O G L U F T F O R U R E N I N G
Vi bor ud til en stor vej, og vores to børn har begge astma. Skal vi være bekymrede? Eller flytte?

Luftforureningen i Danmark er ikke voldsom sammenlignet med andre lande. Derfor forventer jeg ikke, at det at bo ud til en stor vej vil påvirke lungepatienters tilstand markant. I hvert fald er jeg aldrig stødt på det problem i mødet med mine patienter. Det vigtigste er, at I lægger mærke til, hvordan jeres børn reagerer og har det. Altså, oplever I, at børnenes vejrtrækning og symptomer bliver tydeligt og med sikkerhed bedre, når I er væk hjemmefra i længere tid på ferier og lignende? Hvis ja, så er det måske værd at handle på.

 

D E N S V Æ R E S N A K
Det er netop gået op for vores yngste, at hendes storebror har en livstruende sygdom. Og at den ikke går væk. Hvordan skal vi tale med hende om det?

Det er jeg glad for, at I tager op og tør spørge om. Rigtig mange familier har, helt forståeligt, svært ved at tale med deres lungebørn og deres søskende om kroniske og måske endda livstruende sygdomme.

Al viden viser imidlertid, at åbenhed, dialog og ærlighed med børnene, også mindre børn, er godt. Især, fordi børnene alligevel altid fornemmer, hvad der foregår og ’samler’ alvoren op, også selv om de voksne prøver at skåne og skærme dem. Det hele kan derfor vokse sig endnu større og mere uforklarligt og farligt inde i børnenes hoveder. Det er vigtigt at tale om situationen ’i børnehøjde’, være ærlig og ikke love mere end, man kan holde. Det er også fint at spørge helt åbent, hvad børnene selv er bekymrede over, for så kan man tale direkte ind i deres konkrete tanker, og tit kan man give barnet rigtig meget ro på den måde.

Forældre – og læger! – vil altid gerne kunne sige til sine børn (eller patienter...), at ’det skal nok gå', og ’bare rolig', det her kan man ikke dø af. Selvfølgelig skal man ikke ’male fanden på væggen’, men det er ok at sige noget i retning af, at ’vi og lægerne passer godt på storebror og gør os så umage, som vi overhovedet kan’, eller ’sygdommen falder for det meste ’lidt i søvn’, og så har storebror det godt. Men nogle gange vågner den, og så får storebror det værre (og skal måske ind på hospitalet og have hjælp)’. Langt svar, men slutteligt: Det er SÅ godt at tale med børn om den slags.

 

S K O L E
Min datter på 12 må ikke komme i skole på grund af infektionsfare. Det piner hende meget. Hvad gør jeg?

Jeg kan godt forstå, at det piner din datter på 12 år, at hun ikke kan komme i skole. Sociale relationer er som ilt for mennesker, og bliver i tiltagende grad vigtigt fra netop den alder. Lungeforeningen har mulighed for at give jer en robot, som kan være i skolen, og som hun kan kommunikere med klassen og lærerne via. Måske kan det være en løsning, hvis det er helt umuligt for jeres datter at være til stede på skolen i perioder. Jeg håber desuden, at I taler med jeres læge om en løsning, så jeres datter kan trives bedst muligt i sin situation.