×
×

Hvorfor gør min KOL mig så træt?

Hvorfor gør min KOL mig så træt?
Spørgsmål

Jeg har et spørgsmål angående træthed. Jeg er KOL-patient med en lungekapacitet på 26%, hvilket især i vinterperioden giver mig mange lungebetændelser. Men hvor kommer trætheden fra?

Mit ilt-indhold er lige blevet målt til 96%, hvilket skulle være udmærket. Jeg har spurgt her og der, men har ikke kunnet få et fyldestgørende svar.

Svar

Svar fra sygeplejerske i Lungeforeningens rådgivning 

Træthed er ikke nogen usædvanlig gene ved svær KOL. Årsagerne skyldes primært, at dit arbejde med at føre luften ind og ud af lungerne er adskillige gange større end hos raske.

Hvis du forestiller dig, at man beder en rask person om at trække vejret gennem et sugerør, så vil de fleste blive trætte efter kort tid. De hyppige infektioner koster også energi og giver dig træthed. Endelig er mange KOL-patienter med hyppige infektioner og nedsat fysisk formåen bekymrede og anspændte, hvilket formentlig også opleves som træthed.

Det kan være, at du allerede gør det i forvejen, men hvis ikke, så er det rigtig godt for dig at træne. Du kan finde gode råd og øvelser til din træning her og og supplere det med åndedrætsøvelser.

Du kan også få gode råd til, hvordan du undgår infektioner og får mere energi i din hverdag.

Du kan også læse mere om KOL her.

Se flere spørgsmål og svar i Lungeforeningens Brevkasse