×
×

Er KOL arveligt?

Er KOL arveligt?

KOL kan måske være arveligt.

Fra naturens side kan du være beskyttet mod at få KOL, eller specielt disponeret for at få den.

Der findes ikke meget viden om, hvilke arvelige anlæg (gener), der beskytter mod KOL, eller hvilke der øger risikoen.

Risikoen for KOL findes måske i de gener, der bestemmer hvordan betændelse opstår og udvikler sig i lungerne.

Risikoen findes måske også i de gener, der bestemmer hvordan lungerne renser og heler sig selv.

Din reaktion på hvordan du reagerer på farlige partikler er også arvelig.

 

Flere ting spiller ind

Udvikler du KOL, er det et samspil mellem faktorer, der kommer udefra (typisk tobaksrygning), og faktorer der kommer indefra, dine gener. 

25 – 50 % af dem, der ryger, udvikler KOL.

Nogle rygere har måske gener, der beskytter dem mod KOL. Andre rygere har måske genetisk større risiko for at få KOL.

Man kan endnu ikke teste dine geners risiko for at få KOL.

Så alt i alt ved vi ikke, om det er arveligt eller ej, men dine gener er uden tvivl med at til indvirke på din styrke og svaghed overfor KOL. 

 

Er der KOL i din nærmeste familie?

Hvis der i din nærmeste familie er flere med KOL, måske også nogen der har fået KOL i en ung alder, er der en større risiko for, at du også er har arvelige gener for sygdommen.

Hvis du er ryger, og er der KOL i din nærmeste familie, bør du selvfølgelig stoppe med rygning hurtigst muligt.

Få mere at vide om rygestop her.

 

Genetisk sygdom kan medføre KOL

Der findes en genetisk sygdom, som man ved medfører høj risiko for KOL i en ung alder.

Den hedder alfa-1-antitrypsinmangel (kaldet alfa-1-mangel). Det er en medfødt mangel på et enzym, der beskytter mod nedbrydning af det elastiske væv i lungerne.

Patienter med denne sygdom får KOL og emfysem allerede som 30–40 årige. 

Det er dog som hovedregel kun rygerne, der bliver syge.

Ikke-rygerne kan for det meste godt klare sig med et meget lavt niveau af alfa-1-antitrypsin uden at udvikle KOL og emfysem.

Ca. 5 % af befolkningen bærer genet for sygdommen. Der kræves 2 syge gener for at få sygdommen.

Det betyder, at hvis begge forældre bærer genet, så vil der være 50 % sandsynlighed for at give det ændrede gen videre til barnet.

Det betyder, at det kun er ca. ½ promille af befolkningen, som har alfa-1-mangel.

Selvom det er en alvorlig og vigtig årsag til KOL og emfysem, så er det altså også en meget sjælden årsag. 

Langt de fleste patienter med KOL har helt normalt alfa-1-antitrypsin i blodet. Læs mere om Alfa-1-mangel (LINK).

 

Kort om KOL og arvelighed

  • Gener spiller en rolle for udvikling af KOL. De kan beskytte mod sygdommen eller disponere til at få sygdommen.
    Præcist hvilke gener, der spiller en rolle for sygdommen ved vi endnu ikke.
     
  • Hvis der er personer med KOL i din nærmeste familie, kan det tyde på, at du er mere disponeret for at få sygdommen, hvis du ryger.
     
  • Alfa-1-antitrypsinmangel er en arvelig lungesygdom, som rammer ca. ½ promille af befolkningen.
    Patienter med denne mangel får emfysem og svær KOL hvis de ryger, men kan som regel forblive raske, hvis de ikke ryger.
Sundhedsfaglig redaktør/-er: 
Peter Lange, overlæge, professor, Hvidovre Hospital
Kategori: