Energien er ikke, hvad den har været. Frygten for at blive så syg, at man ikke kan arbejde, kommer og går. Og risikoen for at blive set skævt til, fordi der bliver taget hensyn, ligger i baghovedet. Socialrådgiver Susanne Kitaj kender scenarierne, som nu har fået en ekstra dimension: Coronapandemien.

Det er vigtigt at være opmærksom på både at få hjælp fx ved at tage den gode dialog med sin arbejdsgiver og ikke at spænde ben for sig selv. Man kan overveje, hvad vil den beslutning, man tager, åbne for, og hvad vil den lukke for.

Det er på mange måder en balancekunst at leve med en lungesygdom og passe et arbejde. For hvordan økonomiserer man med kræfterne? Når man på den ene side gerne vil være den kollega og kapacitet, man altid har været, og på den anden side også gerne vil være noget for familie og venner?

Og når man så ovenikøbet skal forholde sig til, om man risikerer at blive smittet med COVID-19, når man går på arbejde.

– Har man en lungesygdom, går man i forvejen med angsten for at blive mere syg. Måske er den kombineret med angsten for at stå forrest i køen, når der bliver delt fyresedler ud. Og netop angsten for at blive fyret bliver forstærket med corona, siger Susanne Kitaj, der som socialrådgiver er en del af Lungeforeningens rådgivningsteam.

Sygemeldt eller hjemmearbejdsplads?
Umiddelbart kan man tænke, om man ikke bare kan arbejde hjemmefra, hvis man har en lungesygdom? Gør man det, undgår man at sidde sammen med andre og at køre med offentlig transport til og fra arbejde. Susanne Kitaj mener, at hjemmearbejdspladsen risikerer at have uheldige konsekvenser.

– Arbejder man hjemmefra, mens andre går på arbejde, er man ikke på samme måde en del af arbejdsfællesskabet, og man kan nemt føle sig isoleret. Samtidig er man ikke så synlig, hvilket desværre kan have betydning i forbindelse med fyringsrunder. Og så er der også de typer af job, man ikke kan klare hjemmefra, lyder det fra Susanne Kitaj.

Hun giver et eksempel med en pædagog på 57 år, der har en lungesygdom. For nyligt ringede hun til Susanne Kitaj i Lungeforeningens rådgivning. Som pædagog for institutionens vuggestuebørn, følte hun sig særligt udsat for smitte. En mulighed var at blive sygemeldt, mens en anden var at bede om at blive flyttet til institutionens gruppe for større børn, der var udenfor meget af tiden. Susanne Kitaj anbefalede pædagogen den sidste løsning.

Samtidig understreger hun, at det er meget forskelligt fra person til person og fra arbejdsplads til arbejdsplads, hvad der er mest rigtigt at gøre. Gør det, der er rigtigt for dig Der kan være stor forskel på, hvordan en lille og stor arbejdsplads har råd til at tage sig af en med særlige forhold. Det kan også spille ind, hvor travlt der er, og hvad der er
af deadlines.

– Det gør også en forskel, om man er på en arbejdsplads, hvor man taler om tingene. Kan man blive rummet med det, man kommer med? Og er man sådan en person, der selv kan rumme at blive taget hensyn til – eller vil man hellere være mere anonym med sin lungesygdom? Spørger Susanne Kitaj, og fortsætter:

– Det er vigtigt at være opmærksom på både at få hjælp fx ved at tage den gode dialog med sin arbejdsgiver og ikke at spænde ben for sig selv. Man kan overveje, hvad vil den beslutning, man tager, åbne for, og hvad vil den lukke for.

 

Måske skal der ikke så meget til
Det er ikke sikkert, at der er behov for en stor forandring i arbejdslivet for, at du kan klare at gå på arbejde, når du har en lungesygdom. Måske er der blot brug for nogle små pauser eller lidt frisk luft på en gåtur. Måske har du brug for at fortælle, at det ville hjælpe dig at have dit eget kontor, eller at der er dage, hvor du er nødt til at blive hjemme.

– Det vigtige er, at du mærker efter, hvad der skal til for, at du kan bevare livskvaliteten og have et godt arbejdsliv, slutter Susanne Kitaj.

Ring til Susanne
Susanne Kitaj er socialrådgiver og frivillig rådgiver i Lungeforeningen. Tlf. 30 13 79 48. (man. 16-17)

I forbindelse med udbruddet af coronavirus, oplevede Lungeforeningen, at henvendelser til rådgivningen steg med 700%. Takket være midler, som blev uddelt af regeringen og et samlet folketing i forbindelse med udbruddet, er det muligt at imødegå det store behov for hjælp.

 

Her kan du få hjælp
Der er flere steder, hvor du kan få rådgivning, hvis du har en lungesygdom og stadig er på arbejdsmarkedet.

• Lungeforeningen tilbyder gratis rådgivning til alle medlemmer.
• På større arbejdspladser er der ofte en personaleafdeling, som kan rådgive.
• Som medlem af en fagforening, er det muligt at få hjælp.
• Din praktiserende læge er måske den, der kender dig bedst og ved, hvad der er vigtigt for dig.
• Alle mennesker i Danmark har en sagsbehandler, også selv om de aldrig har gjort brug af muligheden.
• Du har ret til at blive guidet i det offentlige omkring dine rettigheder. Det er ikke det samme som, at du kan få hjælp. Dine rettigheder afhænger af, hvordan du har det.