×
×

Kom godt igennem vinteren



Vinteren er en hyggelig tid, hvor vi trækker os inden døre og skruer op for samværet.

Men vinteren betyder også koldt vejr, øget risiko for infektioner og masser af levende lys. Derfor kan det være en årstid, der er udfordrende at komme igennem, når man er lungesyg.

Vi har samlet en række gode råd og guides, der kan hjælpe dig godt igennem den kolde årstid.


Pas på dine lunger i det kolde vejr
Når vejret er koldt, og der kommer koldt luft ned i lungerne, så kan du have en fornemmelse af, at din hals snører sig sammen. Det kølige luft i lungerne frigiver nemlig stoffet histamin. Det får dine forgreninger (bronkierne) i dit luftrør til at trække sig sammen, og det kan give hvæsende vejrtrækning og åndenød

Få 8 gode råd til at passe på lungene i kulden


Sådan kan du minimere infektioner
I vintertiden er du ekstra udsat i forhold til infektioner. Med disse syv enkle råd kan du mindske risikoen for at få en infektion i lungerne. Og hvis du alligevel bliver ramt, kan du hjælpe dig selv til en hurtig helbredelse.

Hent 7 gode råd til at styre uden om infektioner


Hygge og stearinlys
Vinter er også lig med juletid. Den søde juletid byder på masser af hygge og samvær, og det betyder også ofte levende lys. Som udgangspunkt er det bedst helt at undgå levende lys, da lungepatienter er ekstra sårbare i luftvejene. Men hvis du ikke kan undgå det, har vi samlet en række gode råd om brugen af stearinlys.

Find gode råd ved brugen af stearinlys

 

Følg Sundhedsstyrelsens gode råd i juletiden
Julen er for mange en tid, hvor vi skruer på for samværet. Både til arrangementer i løbet af december og på juleaften. Derfor er det ekstra vigtigt, at vi hjælper hinanden med at mindske smitten, så vi trygt kan være sammen.

Følg Sundhedsstyrelsens 6 gode råd:

  1. Bliv vaccineret
  2. Bliv hjemme og bliv testet, hvis du får symptomer
  3. Hold afstand
  4. Luft ud og skab gennemtræk
  5. Vask dine hænder tit eller brug håndsprit
  6. Gør rent, særligt overflader som mange rører ved


Træning indendøre
De fleste oplever, at energiniveuet falder i takt med, at det bliver mørkere. Det kan være en rigtig god idé at træne dine vejrtrækning. Der findes flere øvelser og teknikker til at gøre din vejrtrækning bedre.

Træn dit åndedræt med disse øvelser

 

Find flere guides og gode råd på siden Hjæp til din hverdag