Tekst: Lotte Bentzen

 

Det er vigtigt, at du er vaccineret mod den hyppigste lungebetændelse der er forårsaget af bakterien pneumokok. Alle, der er fyldt 65 år, børn og voksne med visse kroniske sygdomme og andre, som efter lægens vurdering er i forhøjet risiko for alvorlig sygdom med pneumokokker, kan få tilskud til pneumokokvaccinen.

 

Influenza er den virus, der er hyppigst i vintersæsonen. For nogle kan virussen være særligt alvorlig. Hvert år fra 1. oktober kan du gratis blive vaccineret mod influenza, hvis du er fyldt 65 år, er gravid i 2. eller 3. trimester, lever med en kronisk sygdom eller på anden vis er i særlig risiko.

 

Fra 1. oktober 2023 er det muligt at blive vaccineret mod corona. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at personer på 65 år og derover, samt yngre personer i risiko for et alvorligt forløb, bliver vaccineret i efteråret, så de er beskyttet mod alvorlig sygdom. Coronavaccinen og influenzavaccine kan gives samtidig. 

 

Hænderne er den største smittekilde, da man rører ved ansigtet mellem 10 - 25 gange i timen. Vask hænder hyppigt eller brug håndsprit for at undgå smitte. Sørg også for god afstand til andre, som er forkølet eller hoster meget. Husk at hoste og nyse i ærmet.

 

Har du brug for at tage mere af den hurtigtvirkende medicin? Hiver du mere efter vejret, når du udfører dine daglige gøremål? Eller vil du helst være i sofaen med alle dine ting omkring dig, så du undgår at rejse dig? Observer et par dage. Men har du 2-3 dage uden bedring, så er du måske inde i en forværring og bør kontakte din læge. 

 

Ændrer slimen farve og hoster du mere op end du plejer? Så er der måske noget galt. Hvis klar og løs slim bliver til sej og gul/grøn slim, så skal du gå til lægen. Gul/grøn slim er ofte tegn på bakterier, som kræver antibiotisk behandling. 

 

Slim kan blive sej, fordi du ikke drikker nok. Sej slim giver hoste, og hoste gør, at du ikke har lyst til at drikke. På den måde kommer du ind i en ond cirkel. Desuden kan for lidt væskeindtag også medføre hård mave, som kan anstrenge din vejrtrækning yderligere. Sæt som mål, at du drikker 1 ½ liter væske om dagen. Fyld evt. en flaske, så du kan holde øje med, hvor meget du drikker. Væske kan både være saft, kakao, mælk, koldskål eller f.eks. kærnemælk. Kun hvis du har BMI over 30 skal du være opmærksom på kalorierne i væsken. Har du BMI under 25, kan du med fordel anvende fløde f.eks. i kaffen og suppen. 

 

Din krop arbejder på højtryk og har brug for mere energi, når du hoster og har mere åndenød, end du plejer. Har du svært ved at spise, så gå efter blød og proteinrig mad, f.eks. yoghurt, proteindrikke, mos og farsmad. Få inspiration i maduniverset på lunge.dk/mad.

 

Om vinteren får vi ikke rørt os så meget, fordi vi er inden døre. Men døjer du med slim, så er det ekstra vigtigt at holde kroppen i gang, da det kan være med til at løsne slimen. Har du om vinteren svært ved at komme ud, så har selv små bevægelser ret. Sørg for at få bevæget kroppen ved f.eks. at gå en runde i boligen, hvor du også svinger med armene. Brug meget gerne en stol til at lave øvelser hjemme et par gange om dagen. Rejs og sæt dig på en stol 5-10 gange - eller så meget, du magter - og sæt det som mål, at du forsøger at øge antallet. Øvelsen styrker de store lårmuskler, og dem har du hele tiden brug for i dagligdagen.

 

Du kan også træne sammen med andre i Lungeforeningens onlineunivers. Se hvornår på www.lunge.dk/frirummet

 

Mange indånder gennem munden og trækker vejret oppe i brystet, samtidig med at vejret trækkes for ofte. Optimalt skal man trække vejret ind og ud gennem næsen og vejrtrækningen skal bevæge maven og ikke brystet. Naturlig vejrtrækning reducerer risiko for virus, fugter og temperere indåndingsluften, stimulerer bihulerne til at danne nitrogenoxid, der udvider blodårerne, så en større mængde blod, der passerer lungeblærerne, kan iltes. Samtidig sker der en stimulering af det parasympatiske nervesystem, som bl.a. sænker stresshormoner i kroppen.

 

En god indånding ender dybt i maven og helt ude i lungerne. Det presser mellemgulvet nedad mod maven, udvider lungerne maksimalt og udstrækker og smidiggør de små muskler imellem ribbenene. Samtidig masserer det tarmene og giver bedre fordøjelse. Bevægelserne trækker også i vagus-nerven, som er med til at berolige kroppen og sænke pulsen.

 

Vejrtrækning som lungesyg er tit udfordret med perioder med åndenød. I grove træk opdeler man åndenød i konstant åndenød og episodisk åndenød. Konstante åndenød er den måde, du trækker vejret på, når du er i hvile. Den episodiske åndenød er den åndenød, du oplever i forbindelse med aktivitet. 

 

 

Når man har svært ved at få luft, begynder man ofte at trække vejret gennem munden. Det aktiverer bl.a. stresshormonerne og man bliver lettere bange og mister kontrollen over vejrtrækningen. Men kontrollen kan genvindes med denne teknik:

 

Har du meget slim, hoste og åndenød, så brug PEP-fløjten. Den kan både bruges til at få styr på din vejrtrækning og til at få løsnet slimen op. Se hvordan PEP-fløjten anvendes ved henholdsvis åndenød eller slim her

 

Endelig kan du lindre åndenød ved at aflaste overkroppens muskler. Det sker hver gang du læner din krop forover med støtte enten fra et højt bord, en vindueskarm, eller andet så dine arme og skuldre kan slappe af. 

 

Lindring af åndenød kan også ske ved at kølne ansigtsnerven ved enten at lægge en kold klud på ansigtet, bruge en håndholdt vifte, åbne et vindue, så der kommer kold luft ind, eller ved at indtage noget med mentolsmag f.eks. en pastil eller et bolsje.  

 

Går du mindre ud om vinteren? Vær opmærksom på, at du ikke lukker dig inde og bliver ensom, for så kan det være svært at komme ud igen, når det bliver forår. Hold dig i gang med forskellige aktiviteter som du kan overskue. Vær evt. social sammen med andre i Lungeforeningens onlineunivers Lunge.dk/Frirummet

 

Husk at lufte ud flere gange dagligt og 5 – 10 minutter pr. gang. Tør dit tøj udendørs, luft godt ud efter bad og indret dit hjem, så det er nemt at gøre rent jævnligt. Undgå levende lys, men brug f.eks. de mange ’kunstige’ stearinlys, som i dag til forveksling ligner levende lys. Brændeovne giver også dårligt indeklima og kan forværre din vejrtrækning. 

 

Ring til Lungeforeningens rådgivning, hvis du har flere spørgsmål om lungesygdom og de skiftende sæsoner. Du finder rådgiverne her