5 råd til en god mundhygiejne | Lungeforeningen
×
×

5 råd til en god mundhygiejne


Printer-friendly version
5 råd til en god mundhygiejne

Tandbørstning og mundhygiejne er for mange mennesker en naturlig del af morgen- og aftenrutinen. Husk også regelmæssige tandplejebesøg med undersøgelse for huller mv.

Tandbørstningen skal fjerne madrester og sikre en god mundhygiejne, så du undgår huller i tænderne (caries) og tandkødsbetændelse (paradentose).

Hvis du har en dårlig mundhygiejne, kan bakterier fra mundhulen komme andre steder hen i kroppen. Det kan give infektioner fx i lungerne, og det kan give lungebetændelse.

Hvis du har en lungesygdom, kan det være en god idé at være ekstra opmærksom på din mundhygiejne. Vi har derfor samlet 5 råd til en god mundhygiejne.


5 gode råd til bedre mundhygiejne

  1. Børst dine tænder regelmæssigt, dvs. morgen og aften. Husk også regelmæssige tandplejebesøg med undersøgelse for huller mv.
  2. Drik rigeligt med væske for at bevare fugtigheden i munden. Mundtørhed kan nemlig være en hyppig bivirkning ved nogle former for inhalationsmedicin. Mundtørhed kan være meget generende, og det kan være svært at komme problemet helt til livs. Du kan købe kunstigt spyt på apoteket, som kan fugte. Mundgel er særligt velegnet til lindring af mundtørhed om natten, mens spray og mundskyllemiddel er bedst til lindring i dagtimerne. Der findes også tyggetabeletter, sukkerfrit tyggegummi eller pastiller, som kan stimulere spytproduktionen.

    OBS! Der findes også en medicin (pilokarpin), som kan stimulere spytproduktionen, men denne medicin skal ordineres af en læge, da der kan være risici, hvis man i forvejen har forhøjet blodtryk.

    Du kan læse mere i denne pjece om mundtørhed fra Apoteket.
     
  3. Flere former for inhalationsmedicin påvirker slimhinderne i munden. Fx kan binyrebarkhormon (prednisolon) øge risikoen for mundsvamp. Derfor er det ekstra vigtigt, at børste tænder/skylle mund efter du har taget din medicin. Et godt råd for at huske dette er at placere din faste inhalationsmedicin ved siden af tandbørsten.
  4. Det er også vigtigt at pleje læberne, da sarte, tørre og sprukne læber kan være en gene. Dette kan lindres med vaseline, læbepomade, læbebalsam eller fed fugtighedscreme.
  5. Det kan være en fordel at bruge en elektrisk tandbørste, da den kan hjælpe dig med at spare på energien.

Du kan læse mere om mundhygiejne på Omsorgs- og Specialtandplejes hjemmeside

Her kan du læse om, hvordan du undgår mundtørhed og får et bedre helbred.

 

Kategori: